Den nye gødskningslov som skal
af Theresa Scavenius
Nu har jeg gravet mig et spadestik dybere ned i den nye gødskningslov, som i princippet skal give os et bedre vandmiljø.
Men kommer den til at gøre det?
Når politikere vedtager en ny lov, handler diskussionen næsten altid om alt det nye. Men nogle gange er det mere interessant at undersøge alt det, som ikke ændres.
Den nye kvælstofregulering blev præsenteret som et paradigmeskifte. Og der er faktisk noget grundlæggende nyt i måden, man vil regulere på.
Men nedenunder ligger et stort bjerg af ting, der tages for givet: Vi har den husdyrproduktion, vi har. Vi har den mængde gylle, vi har. Vi har den mængde fodermarker, vi har. Vi har den mængde importeret gødning, vi har.
Det kan åbenbart ikke ændres.
Når man lægger alt dette sammen, får man et stort bjerg af ting, der holdes konstante.
Det betyder, at den nye lov, uanset hvor meget den siges at være et paradigmeskifte, har meget lille manøvrerum.
Man kunne også have begyndt et andet sted ved at spørge: Hvor stor en husdyrproduktion er der egentlig plads til, hvis vores fjorde og kystvande samtidig skal have det godt?
Alt dette skriver jeg mere om i min næste analyse, som udkommer i morgen og som er den næste analyse i serien om gødskningsloven.
Skriv dig op i dag, hvis du vil nå at få brevet tilsendt i morgen.
Denne analyse i serien sender jeg også ud gratis til alle.
//theresascavenius.dk /nyhed
★ Ikke sponsoreret kultur og information
★ krigsministeriet, en karriere- stopper.
